Sådan beskytter og tester vi drikkevandet
I Danmark har vi noget af det reneste drikkevand i verden. Vi kontrollerer løbende drikkevandet for en lang række stoffer for at sikre din og din families sundhed.
Siden er senest opdateret 24-05-2023.
I Danmark har vi noget af det reneste drikkevand i verden. Vi kontrollerer løbende drikkevandet for en lang række stoffer for at sikre din og din families sundhed.
Siden er senest opdateret 24-05-2023.
1. Vi har beskyttelseszoner omkring boringerne
5 meter rundt om boringerne er der sørget for indhegning eller tæt beplantning. Det er den grundlæggende beskyttelse mod, at en landmand ved et uheld kommer til at sprøjte eller gøde ind over boringen. 5-meter zonerne er et krav fra Miljøstyrelsen.
Men vi er gået et skridt videre end kravet om 5-meter zoner
Sammen med landmænd opretter vi 25-meter zoner om boringerne. Disse zoner etableres hovedsageligt som såkaldte vildteremiser. Landmænd må gerne lade dyr græsse i zonen, og jorden må ligge brak eller blive dyrket. Men der må ikke gødes eller sprøjtes i 25-meter zoner.
Når vi pumper vand op, bliver overfladevand trukket ned
Man kalder fænomenet 'tragtvirkning': Når vi pumper vand op, opstår der et undertryk, der trækker vand ned lige rundt om boringen. 25-meter zonen beskytter tragten omkring boringen mod uønskede stoffer i vandet, der suges ned.
2. Vi undersøger mulighederne for endnu mere drikkevandsbeskyttelse
Vi har besluttet at undersøge mulighederne for yderligere beskyttelse af boringerne ved fx at plante skov omkring boringer eller indgå beskyttende dyrkningsaftaler med landmænd. Pr. februar 2023 mangler vi kun at gennemføre ekstrabeskyttelse af 1 enkelt boring. Her pågår der forhandlinger med tre lodsejere om at lave et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO).
3. Vi sørger for ikke at overpumpe enkelte boringer
Overpumpning af enkelte boringer kan nemlig øge tragtvirkningen omkring boringer, som trækker overfladevand hurtigt ned til grundvandet. Overfladevandet kan indeholde fx nitrat fra gødning og pesticidrester. Hvis disse stoffer findes i overfladevandet, er det en fordel at vandet trænger langsomt ned til grunvandet, så stofferne har tid til at blive nedbrudt naturligt.
Hvor testes drikkevandet?
Boringer: Vi tager løbende prøver i boringerne, for af følge udviklingen af bl.a. pesticidrester i grundvandet.
Vandværket: Vi tager løbende prøver på vandværket, som sikrer at vandet, som pumpes ud til dig, overholder drikkevandskvalitetskravene.
Ledningsnettet: Vi tager prøver flere steder på ledningsnettet, og samtidigt udtager vi også selv driftskontrolprøver på ledningsnettet.
Hvordan testes drikkevandet?
Vandkvaliteten på drikkevandet bliver analyseret flere steder på vandets vej fra boringen og ud til vores kunder. Det er et akkrediteret firma, som udtager og analysere prøverne for os.
Mængden af drikkevandsprøver er planlagt efter gældende Drikkevandsbekendtgørelse udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi fortager en del flere drikkevandsprøver, end loven forskriver.
Hvad testes drikkevandet for?
Analyseprogrammet for drikkevand er meget omfattende, og der undersøges for de stoffer, der naturligt er i drikkevandet, og for dem, der normalt ikke hører hjemme i vandet - de såkaldt miljøfremmede stoffer. De miljøfremmede stoffer kan f.eks. være pesticider fra sprøjtemidler eller nitrat fra kunstgødning som er anvendt på markerne. Derudover måler vi bl.a. kimtal og bakterier flere steder på ledningsnettet.
Vi følger Miljø- og Fødevareministeriets krav til test, som det er fastlagt i Drikkevandsbekendtgørelsen.
Testprogrammet fastlægges ud fra videnskabelige undersøgelser på testmarker. Her ser man på, hvilke giftige stoffer, der kan nå ned til grundvandet, og hvilke som nedbrydes forinden.
Der findes flere hundreder stoffer, vi kunne teste for. Men Miljøstyrelsens program sikrer, at vi tester for relevante stoffer.