7 måder til at mindske stank fra skraldespanden
30. juni 2021 - 08:23
Sommervarmen er over os. Og dermed risiko for, at skraldespanden kommer til at lugte og tiltrække fluer og hvepse.
Vi giver her 7 skarpe bud på, hvordan du mindsker risiko for stank fra skraldespanden og holder fluer væk.
- Bind solid knude på skraldeposerne, evt. dobbeltknude.
- Undgå at overfyld skraldeposerne, så de går i stykker.
- Brug kun hele og solide poser. Husk, at glas og metal ikke må komme i poser - så her kan du i stedet med fordel skylle marmeladeglasset eller lade låget sidde på.
- Brug plasticposer. Undgå at bruge de gamle bioposer.
- Overfyld ikke dine spande - lågene skal kunne lukke helt til.
- Hvis spanden er blevet snasket, så skyl den evt. ud med lidt vand og lidt miljøvenlig sæbe. Du kan evt. rense den yderligere med lidt Rodalon.
- Stil spanden i skyggen ind til tømmedagen, hvis det er muligt. Det holder spandens temperatur nede.