Breve om fjernvarme på vej til Marslev og Birkende-Nonnebo
11. juli 2023 - 10:17
Vi ved det godt… vi er lidt sent ude. Vi har arbejdet på at få de fine detaljer på plads, og nu er der endelig breve på vej til boligerne i Marslev og Birkende-Nonnebo, som kan tilsluttes fremtidens fjernvarme. Tak for tålmodigheden.
I brevet fortæller vi om, hvordan man kan tilmelde sig – og at det kun er boligejere/udlejere, der i praksis kan foretage tilmeldingen.
Er du lejer, skal du derfor tale med din udlejer.
Fjernvarme er fremtidens opvarmningsform. Den er billig, bekymringsfri og CO2-neutral senest 2030.
Hvis posten ikke er nået forbi din postkasse endnu, kan du allerede nu finde brevene her:
Brev til Birkende-Nonnebo (åbner PDF)
Vi er lavt bemandet i juli måned, så svartiderne på telefon og mail her over sommeren kan være længere end normalt. Hvis du kan, så gem evt. spørgsmål til borgermødet i Hans Tausen Centret d. 23/8. Klik her for nyhed om borgermødet.
Vi udsender brevene ud fra det, vi kunne trække ud af det offentlige BBR-register. Erfaringsmæssigt kan BBR indeholde fejl. Så hvis du modtager et brev, du ikke skulle have fået – eller slet ikke får brevet, som du skulle have, så beklager vi forlods. Vi kan kun opfordre alle til at tjekke, og evt. rette det, der står i BBR om din bolig.