Giv din have et boost med kompost fra Kerteminde Forsyning

20. marts 2025 - 10:52

Giv din have et boost med kompost fra Kerteminde Forsyning

Hent gratis kompost på Kerteminde Genbrugsplads. Vi har rigelige mængder, og du kan få hjælp til at læsse på trailer inden for bemandet åbningstid. Ellers er der høflig selvbetjening.

Sådan laver vi kompost 

Komposten laves af haveaffald fra indbyggerne og kommunen. Affaldet neddeles og lægges i miler, hvor temperaturen stiger til 75 grader, så snegleæg og ukrudtsfrø dør. Komposten vendes jævnligt for at sikre god kvalitet. Bland komposten med muldjord for bedste resultat.

Mindre mas – vælg kvas 

Kvashegn er en efterhånden meget populær måde at genbruge små grene og kviste i haven. Konstruktionen består af pæle med ca. 30 cm mellemrum i to rækker, hvor du lægger kviste og grene imellem. Afstanden mellem de to rækker pæle skal være cirka 1,2 meter. 

Fordele ved kvashegn

  • Færre køreture med haveaffald
  • Binder CO2
  • Godt for biodiversiteten: Skaber levesteder for fugle og andre nyttedyr
  • Lav grad af vedligeholdelse
Til nyhedsoversigten