Søges: Engageret medarbejder med passion for vedligeholdelse af grønne områder

31. marts 2025 - 13:36


Kerteminde Forsyning søger en engageret medarbejder med passion for vedligeholdelse af grønne områder og glæde ved at arbejde under åben himmel. Som en del af vores driftsafdeling vil blive en integreret del af et dygtigt teknikerteam. Du vil være den eneste i teamet med denne jobfunktion og vil skulle arbejde selvstændigt i hele vores forsyningsområde. Du vil selv skulle planlægge og administrere dine opgaver. Arbejdet består af grønt vedligehold i cirka 7 måneder om året, mens resten af året vil omfatte rengøringsopgaver på vores pumpestationer, varmecentraler, vandværker mv.

Kerteminde Forsyning er en veletableret forsyningsvirksomhed, der opererer inden for vand-, varme-, spildevands- og affaldssektoren. Vi er engageret i at levere bæredygtige og pålidelige ydelser til vores kunder.

 

Arbejdsopgaver

  • Vedligeholdelse af grønne områder
  • Rengøringsopgaver
  • Bekæmpelse af ukrudt
  • Hækklipning
  • Beskæring af mindre buske, hække, træer mv.
  • Opsamling af affald o.l.
  • Ad hoc-opgaver

 

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet anlægsgartner eller erfaring inden for grøn vedligeholdelse
  • har kendskab til maskiner og gerne lidt teknisk snilde
  • har minimum kørekort B, gerne BE

 

Personlige kompetencer

  • Trives i en dynamisk virksomhed med en varieret hverdag
  • Holder af at være udendørs i al slags vejr
  • Trives med et alsidigt og afvekslende job
  • Stabil, pålidelig og engageret i dit arbejde
  • Kan tage ejerskab over dit arbejde og har stor faglig stolthed
  • Robust, fleksibel og kan bevare overblikket over forskellige og skiftende opgaver
  • Ansvarsbevidst og møder nye udfordringer med en positiv indstilling

Vi tilbyder

  • En meget selvstændig stilling med "frihed under ansvar"
  • Gode og ordnede personaleforhold med stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • Mødestedet er Langegade 115A, 5300 Kerteminde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

Arbejdstid primært på hverdage fra kl. 7.00 til 15.30 (mandag-torsdag) og fra kl. 7.00 til 12.00 om fredagen

 

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til driftschef Martin Roar Nielsen på tlf.: 40 22 65 54 eller på e-mail mrn@kertemindeforsyning.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Ansøgning

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores afdeling og bidrage til vores succesfulde forsyningsvirksomhed, bedes du sende din ansøgning og CV via JobIndex-linket nedenfor. Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende fra uge 15 og besætter stillingen, når vi har den rette kandidat. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Kerteminde Forsyning opfordrer alle ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Vil du udforske Kerteminde Forsyning nærmere, så se på www.kertemindeforsyning.dk

 

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

 

Til nyhedsoversigten