Vi starter med at grave fjernvarme i Munkebo til marts
01. februar 2024 - 08:54
En stor milepæl i projektet med at udrulle fjernvarme til de boliger, der lige nu har gasopvarmning, er endelig nået. Efter et efterår med lange, omfattende forhandlinger med entreprenører og leverandører, har vi nu endelig underskrevet kontrakter med entreprenøren MJ Eriksson og rørleverandøren Isoplus. Det er et stærkt team af kompetent arbejdskraft, som skal udføre det store gravearbejde.
Vi stikker skovlen i jorden i Munkebo i marts. Vi håber, I vil tage godt imod arbejderne - de kommer for at hjælpe. Og at I vil passe godt på dem i trafikken.
Vi starter i områderne Øst 1 og Nord 2 i tidsplanen. Klik her for at se den opdaterede, vejledende plan.
Forsinkelser under gravearbejdet kan forekomme. Det skriver vi selvfølgelig ud om, når entreprenøren og os har haft mulighed til at snakke detaljer. Vi kan også komme ud for, at der dukker fortidsminder op i jorden, som bremser arbejdet.
Vi vil gøre alt, vi kan, for at trafikomlægninger ikke går mere end højst nødvendigt ud over jeres hverdag.
Vi vil løbende melde aktuelle informationer og tidsplaner ud for de områder, som vi går i gang med. Disse oplysninger og mere til bliver en fast del af nyhedsbrevet.
Når du har fået lagt stikledning på grunden, sætter entreprenøren en flyer på stikventilen. Flyeren informerer dig om, at nu er det tid til, at din VVS'er tager over. Samtidigt informerer flyeren dig om, hvad du skal gøre, før vi åbner for varmen.